Nyeste indlæg i forumerne

CNS Det centrale nervesystem

Udskriv PDF

CNS Det centrale nervesystem

CNS betyder det centrale nervesystem. Følgende symptomer er almindelige efter piskesmæld og er som regel ubetydelige. Ikke desto mindre, skal du altid tjekke disse symptomer med din læge.

  • Svimmelhed, balancebesvær, uklarhed.
  • Svækket opmærksomhed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær.
  • Nervøsitet eller angstanfald når du kører bil eller færdes i trafikken, eller søvnbesvær på grund af mareridt om ulykken.

Svimmelhed, balancebesvær, hovedforstyrrelse

Svimmelhed findes hos 1 til 2 ud af 10 mennesker med piskesmældsskader. Ligesom med CNS symptomer, bør du tale med din læge om det. I 99 % af tilfældene er det ikke forårsaget af noget alvorligt. Det ser ud til at være forårsaget af mange faktorer, hvor de mest almindelige er:

  • Manglende bevægelse i den øvre nakkeregion. Dette har været beskrevet i medicinsk litteratur i mange studier, de seneste påpeger C1, C2 og C3 niveauerne.
  • Krampetrækninger i de forreste halsmuskler, kaldet SCMs. Travel, en pioner i triggerpunktterapi, beskrev, at disse muskler kunne forårsage svimmelhed.
  • Triggerpunkter i de støre og mindre rectus capitus posterior. Disse små muskler kontrollerer bevægelsen af hoved på den øvre del af nakke og hals. De mindre har forbindelse til hjernehinden og kan forårsage hovedpine. (Muskler kan forårsage smerter og videresende følelser til andre dele af kroppen. Områder i muskler som videresender smerter kaldes triggerpunkter. Disse områder er små stramme bånd som sandsynligvis dannes på grund af nerveirritation eller på grund af beskadigede nerver.)
  • Problemer med at koordinere øjen- og nakkebevægelser kan give svimmelhed.
  • BPV – Benign Positional Vertigo – Dette kan forekomme, når de små otolitter (små klippeformet strukturer i det indre øre) flytte sig. Det kan korrigeres, uden kirurgisk indgreb, med Canalith Repositioning Maneuver. (Dette er et ikke kirurgisk indgreb, som ændrer problemkrystallernes placering til et område, hvor de ikke stimulerer balancenerven.)
  • Krus på ryghvirvels pulsåre. Dette er meget sjældent.

Der findes andre, mere sjælden, men også mere alvorlige ting som kan fører til dette problem. Igen, tal med din læge, hvis du har spørgsmål.

Advarsel! Mange patienter opereres af kirurger på udkik efter fistel. Dette er et brud på kanalen i det indre øre formentligt forårsaget af piskesmæld. Det er sjældent, men skal behandles, hvis det opstår. Enhver anbefaling for sådan kirurgi, bør bekræftes af en supplerende udtalelse fra en øre, næse og halsspecialist. Efter min erfaring, har meget få patienter dette problem, mens mange patienter med kronisk svimmelhed som følge af et biluheld er opereret.

 

Problemer med opmærksomhed, koncentration eller hukommelse

Mange patienter oplever problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse efter et biluheld. De mest almindelige årsager er smerte og søvnløshed. Smerter kan påvirke den måde hjernen behandler information. At få smerten under kontrol med medicin, som ikke få dig til at føle dig endnu mere omtumlet er afgørende. Hvis du allerede har problemer med opmærksomhed på grund af smerter, bør du holde dig væk fra stoffer og muskelrelaxanser i løbet af dagen.

God nærende søvn er et andet problem efter biluheld. De fleste patienter kan ikke sove på grund af smerter, mens nogen har problemer med mareridt om ulykken. Denne søvnmangel fører normalt til problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Tal med din læge om forskellige metoder til at få mere søvn. Her er nogen idéer:

  • Kontroller smerten om natten med betændelseshæmmende medicin eller smertestillende medicin eller muskelrelaxanser.
  • Suppler med søvnmedicin som søvnmidler eller milde antidepressive midler.
  • Lær bio-feedback- og afspændingsteknikker.
  • Sov i et koldere rum.
  • Find mere behagelige sovestillinger.
  • Undgå kaffe, sodavand og andre drikkevare som indeholder koffein.

Depression er et andet problem som kan påvirke opmærksomheden efter biluheld.

Endelig, er det muligt at beskadige hjernen i et biluheld. Dette er mere almindelig i forbindelse med slag til hoved eller når man bliver slået ud, men kan også forekomme uden at disse ting sker. Som med ethvert andet slag, heler 99 % af disse uden problemer. Men, hos et lille antal mennesker er problemet vedvarende. Har du stadig problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse og mener, at ovennævnte ting er blevet kontrolleret, bør du konsultere din læge. Han eller hun kan henvise dig til en neuropsykologisk vurdering.

 

Nervøsitet eller panikanfald under bilkørsel, i trafik eller søvnløshed forårsaget af mareridt om ulykken

 

PTSD betyder posttraumatisk stresstilstand. Det er en almindelig reaktion at være bange for at køre, for trafik eller lignende situationer efter en ulykke. Forskellige mennesker påvirkes på forskellige måder af dette syndrom. Nogen patienter får også mareridt og lider af søvnmangel.

Denne artikel er oversat fra Engelsk til Dansk med godkendelse fra Dr Amy Price fra den Amerikanske organisation Spinal injury Foundation

www.spinalinjuryfoundation.org

 

Oversættelse/ Julie Hansen.

 

Artiklen er skrevet af Christopher J. Centeno, M.D